Gymnastik opvisning søndag den 17. marts kl. 10

Søndag den 17. marts kl. 10 vil gymnaster og instruktører fra Hejnsvig Idrætsforenings gymnastik afdeling gerne vise hvad vinterens mange træninger blandt andet er blevet brugt til. Alle fem børnehold er på gulvet – og der er garanti for at der bliver gang i den, derudover kommer Filskovs springhold på besøg samt Ølgod Efterskole. Vi glæder os rigtig meget til at byde forældre, bedsteforældre, søskende og alle andre interesserede velkommen til en dejlig formiddag i gymnastikkens tegn. Der er blevet gået til opgaven med at få strikket et fint opvisningsprogram sammen på holdene med liv og sjæl – selv de små 4-5 årige har selv været med på banen for at komme med ideer til hvad deres opvisning skal indeholde. Herudover er vi glade for at det igen er lykkes med et samarbejde med Filskovs gymnastik afdeling – som gør at også vores egne gymnaster har mulighed for at vise deres kunnen op til flere gange – lørdag er vores springsmix hold med på gulvet til opvisningen i Filskov. Desuden har både Rytmechicks og SpringMix været med til områdeopvisningen i Magion den 9. marts. Vi er stolte over at Ølgod Efterskole kommer på gulvet med en af vores ”gamle” og kommende instruktør med på holdet – de har gejst og flotte serier, spring m.v. som vi glæder os rigtigt meget til at se.

Vi takker vores gymnaster for en dejlig og energifyldt sæson og glæder os til at se jer igen til efteråret.

Vel mødt til en skøn formiddag

Hejnsvig IF Gymnastik