Hejnsvig Kirkekor

Se kirkekorets tjenesteliste her>>

 

Se nyhedbrev for Hejnsvig kirkekor sep. 2015 her>>

 

Se kornyt til nye korsangere og forældre her>>

 

Organist og korleder

 

Ragna Hennelund

Hasselvej 10, 7260 Sdr. Omme

Mobil: 24 26 46 25

Mail: ragna(at)hennelund-nielsen.dk

 

Hejnsvig Kirkekor øver om torsdagen kl. 15.20 – 16.20 i konfirmandstuen og er åbent for alle fra 3. kl. og opefter. Man skal dog til en simpel test, hvor man bl.a. skal synge en sang efter helt eget valg, inden man bliver lukket ind i koret. Derefter er der en prøveperiode på 3 måneder, så både den nye korsanger og korlederen kan vurdere, om arbejdet i kirkekoret fungerer for alle parter. Det gør det heldigvis stort set altid. Når man er lukket fast ind i koret, tjener man en beskeden løn gennem arbejdet som kirkekorsanger.

Kirkekoret synger ved alle højmesser og festgudstjenester i Hejnsvig Kirke, men også ved højtider og festgudstjenester i Vesterhede kirke. Koret har ligeledes deltaget i forskellige arrangementer både i og uden for sognet, bl.a. på plejehjem, i missionshuse, til Skt. Hans aften ved Søen, på Pedersmindecentret i Hejnsvig og en sjælden gang i en nabokirke. Koret har desuden deltaget i korstævner og arbejdet sammen med andre kor om fx musicalen ”Milde Moses” af Hans Holm.

Hejnsvig Kirkekor synger selvfølgelig salmer, som er korets kerneydelse ved gudstjenester, men der bliver også tid til at synge alle mulige andre sange, ofte af nyere dato og med mere gang i. I kirkekoret lægges der stor vægt på korets sociale trivsel, som vi styrker bl.a. ved en årlig bowlingtur og ved andre småtiltag

Aldersspredningen i koret er stor, hvilket er en kæmpe fordel. De ældste korsangere har rutine og sikkerhed i salmesangen, gudstjenestegangen og korets rutiner i det hele taget, hvilket er af uvurderlig betydning for de yngste i koret og for sammenholdet i koret i det hele taget. De yngste i koret ser som regel gevaldigt op til de ældste korsangere og suger inspiration og lærdom til sig fra dem.

Historien bag kirkekoret er, at tidligere sognepræst i Hejnsvig, Ove Noe Nielsen, var kommet til Hejnsvig som sognepræst fra Fredens Kirke i Herning. Her havde man et meget dygtigt og aktivt kor med tilsvarende korleder. Ove savnede korsangen i Hejnsvig Kirke og sørgede jævnligt for, at snakken faldt på, om ikke det kunne være en god ide, at der blev etableret et børnekor ved kirken, og det blev der så i 1988. Koret fejrede således sit 25 års jubilæum for et par år siden, men er bestemt still going strong.

De senere år har vi også kunnet prale af at have et ungdomskor ved vore kirker. Det består af de ældste i koret, de sangere der er konfirmeret. Ungdomskoret har ligeledes en ugentlig korprøve af 1 times varighed, også torsdag eftermiddag.

 

Koret har en Facebook-gruppe, der ganske enkelt hedder Hejnsvig Kirkekor og kan findes på linket her https://www.facebook.com/groups/219433454850779/

 

Se Arkivfotos fra kirkekoret her>>>

 

 




Flyt til Hejnsvig
- se bolig og erhverv hos:
Byggegrunde


Din lokale butik



Kontakt webmaster