Mindeord over Ove Noe Nielsen

Download som pdf-fil - Hejnsvig Kirkeblad december 2009

Med stor sorg modtog vi meddelelsen om pastor emeritus Ove Noe Nielsens pludselige død søndag d. 25. oktober 2009. Efter aftale med familien bringes her sognepræst Kai Bohsens tale ved bisættelsen af pastor Ove Noe Nielsen fra Ikast Kirke lørdag d. 31. oktober. I kirkebladet for Hejnsvig Sogn december 2009 blev bragt et uddrag af begravelsestalen, men her bringes hele talen inklusiv de bibelske læsninger.

Vore tanker og bønner går til Birgit og familien.

Æret være Ove Noe Nielsens minde!

Menighedsrådene i Hejnsvig og Vesterhede

Kirkebetjeningen ved begge kirker

Sognepræst Frands Erik Nedergaard Pedersen, Hejnsvig

****************

Tale holdt ved Ove Noe Nielsen bisættelse fra Ikast Kirke 31.10.09.

af sognepræst Kai Bohsen, Ikast.

Salmer: 392 – 321 – 667 - 51

 

Vi er samlet i dag for at holde en sidste gudstjeneste her på jorden sammen med Ove Noe Nielsen, som så pludselig er taget fra os. Ove blev 75 år gammel. Ove Noe havde skrevet ned hvilke salmer, han gerne ville have sunget ved sin bisættelse og også skrevet, at han gerne ville, at der blev talt ud fra Salme 8 i Det Gamle Testamente. Denne salme vil vi høre nu:

Herre, vor Herre!

Hvor herligt er dit navn

over hele jorden,

du, som har bredt din pragt ud på himlen.

Af børns og spædes mund

har du grundlagt et værn mod dine modstandere

for at standse fjender og hævngerrige.

Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,

månen og stjernerne, som du satte der,

hvad er da et menneske, at du husker på det,

et menneskebarn, at du tager dig af det?

Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,

med herlighed og ære har du kronet det.

Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,

alt har du lagt under dets fødder,

får og okser i mængde,

selv de vilde dyr,

himlens fugle og havets fisk,

dem som færdes ad havenes stier.

Herre, vor Herre!

Hvor herligt er dit navn

over hele jorden!

Vi møder i denne salme nogle store undrende ord: ”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?” (vers 4-5).

Ordene rummer en erfaring af, at vi bæres. Som Guds menneskebørn bæres vi igennem livet med de glæder og sorger, der hører til et menneskeliv. Og den tryghed, som det giver at kunne lægge hele livet og ikke mindst dét, som vi alligevel ikke råder over, i Guds hånd, var afgjort en erfaring, som også var Ove Noes. Det lyser også igennem hans salmevalg til i dag: ”O, kristelighed, du skænker vort hjerte, hvad verden ej ved”. Eller: ”Skulle jeg dog være bange, Kristus hel, er min del, kan jeg mer forlange”. Eller: ”Jeg er i Herrens hænder i alt, som med mig sker”. Denne rigdom og tryghed ved at have sit liv forankret hos Gud har Ove Noe ikke bare selv levet på, men også igennem et langt og skattet præsteliv forkyndt og formidlet til andre.

Ove blev født i Vandborg Sogn. Voksede op på landet, kom på landbrugsskole med henblik på, at han skulle være landmand. Men han drog alligevel til Rønde og tog studenterkursus, fordi han ville læse teologi på Århus Universitet. Efter teologisk embedseksamen blev han præst i Viborg og var der i ca. 3 år, inden han sammen med sin familie flyttede til Fredens Sogn i Herning. Ca. 11 år blev det til i Herning, inden familien igen rykkede teltpælene op og flyttede til Hejnsvig og Vesterhede Sogne. Det blev til 15 rigtig gode år i Hejnsvig. Det blev nok hans sogn, hvis man kan sige det sådan. Men alle tre steder, hvor Ove Noe har virket, har han sat sig dybe spor. Han har været en dygtig præst, en god prædikant, som med udblik, jysk sindighed og lune har formidlet det kristne budskab til trøst og opmuntring og nyt håb for menighederne. Det umiddelbare indtryk ved mødet med Ove Noe kunne give en opfattelse af, at han var en sej jyde, som ikke var så nem at  komme ind på livet af, og måske har en og anden ligefrem tænkt: Han indeholder da vist ikke særlig meget. Men tænkte man sådan, tog man gruelig fejl. Han havde både megen humor og megen historisk og teologisk viden i bagagen, og han var en fornem formidler af det. Det har vi også oplevet i Ikast gennem de sidste ti år, hvor han undertiden har hjulpet med gudstjenester, bibeltimer og andet. Jævnligt drog han også til Hejnsvig for at afløse, og det var en stor glæde for ham igen og igen at møde menighederne i de to sogne. At være præst var hans liv, og ideen om en 37-timers arbejdsuge gjaldt ikke for ham. Ud over præstegerningen engagerede han sig i DMS – nu Danmission og KFUMs Soldatermission i Danmark. Han har været formand for Soldaternes Venner og for det, som dengang hed Landsudvalget for KFUMs Soldatermission i Danmark. En ganske betydelig indsats har han øvet der ved siden af en travl præstetjeneste. Her i byen var han med til at starte Mission Afrika og KFUMs Soldatermissions genbrugsbutik i Møllegade, hvor han stadig til sin død var medarbejder. Så mange steder i det kirkelige landskab har han sat sine spor, og der er stor grund til – også med allehelgen i tankerne - at takke Gud for, hvad vi fik gennem Ove Noe.

Og så er det vigtigste slet ikke nævnt endnu. For det er jo det, som først handler om dig Birgit, som han blev gift med i 1963. 46 år fik I to sammen. Du har støttet og været en aktiv del af hans præsteliv. Og så er der jeres fire børn – Lisbeth, Morten, Torben og Anne. Og der er svigerbørnene og børnebørnene, som elskede deres bedstefar. Han var stolt af jer alle sammen. Stolt af familiebilledet som blev taget i sommer ved hans 75-års fødselsdag, hvor han næsten sidder som en patriark i midten af billedet. Rigtig mange gode minder er I fælles om: Oplevelser i sommerhuset i Klegod. Spilleinteressen – han kunne ikke lide at tabe. Hans engagement i jeres idrætsliv, hans store evner til at fortælle historier. Hans viden. Så meget kunne nævnes. Han var også stædig, og hans stædighed gjorde bl.a., at han kom til at gå igen efter de problemer med ryg og ben, som betød, at han måtte stoppe med sit arbejde. Ove Noe var et meget ordentligt og redeligt menneske. Vi er mange, som med stor glæde og taknemmelighed tænker tilbage på kendskabet og venskabet med ham og familien. For jer i familien gælder det nu om at samle alle gode minder sammen som byggeklodser i slægtens og familiens historie.

En meget brat livsafslutning fik han ved sommerhuset i Klegod. Vi ved, at døden råder intet menneske over – og måske spørger vi med salmisten: Ja, hvad er et menneskebarn? Tager du dig af det, Gud?

Ordet barn betyder det ”bårne”. Et barn er altså den, der bliver båret. De fleste af os har glemt, hvad der bar os.  Vi har glemt de 9 måneder i mors liv, vi har glemt, hvad der skete de første afgørende år af vores liv. Men de sidder der, oplevelserne, de sidder som et fjernt minde og synger i sindets konkylie.

Når salmedigtere skal beskrive vores forhold til Gud, så sammenligner de tit med de trygge øjeblikke i barnets første år. Grundtvig sammenligner f.eks. i sin store salme om døden og håbet Kristus med en mor, der sidder med sit barn ved brystet:

”Før døden med sin istaphånd / gør skel imellem støv og Ånd, / bortvifter hjertets varme, / indslumre skal jeg da med lyst / som barnet ved sin moders bryst / i dine frelserarme”(DDS. 538).

Altså når jeg dør, lad det da være trygt – som en blund på dit skød, Gud, en blund, hvoraf jeg vågner med nye kræfter i dit rige. Det er vor bøn, at vort liv må slutte sådan. Lige nu ser vi måske et stort tomt hul der, hvor der før var et levende menneske.

Sådan stod Maria Magdalene en påskemorgen for 2000 år siden. Hun stod og så ind i en tom gravhule. Hendes elskede Herre og Mester var blevet henrettet. Nu ville hun se den døde, men hans krop er væk. Hun ser ind i tomheden. Og græder. Bag Maria viser sig en person. Hun tror, det er havemanden, og hun anklager ham for at have flyttet liget. Så siger havemanden hendes navn: Maria! Og hun ser, hvad forstanden ikke kan gribe: Hun genkender sin elskede, døde herre. Lyslevende står han foran hende.

Indtil langfredag havde hun kendt ham som et menneske, der viste hende, hvem Gud er ved at bringe kærlighed og værdighed ind over livet her. Han så igennem menneskers hykleri og selvoptagethed og elskede også det menneske, som ingen andre kunne elske. Han tilgav, hvor tilgivelse ikke var mulig eller rimelig. Derfor blev han korsfæstet. Men nu genkender Maria ham. Nu ved hun mere om Jesus, end hun gjorde, før han døde. Ud af tomheden skabes der noget helt nyt – en ny glæde. Ud af tomheden viser det sig, at intet menneske nogensinde kan komme ud på steder, hvor Gud ikke også har været og er. Da Maria genkender den korsfæstede og opstandne Kristus, ser hun noget afgørende, som også gælder os: Guds kærligheds magt er det mægtigste af alt. Al vores skyld, al vores skam og al vores lidelse, sorg og savn kan han rumme og gennemlyse med opstandelsens sol.

Så når vi fortvivlet spørger: Hvad er et menneske? Tager du dig af det Gud? Så svarer evangeliet os ved at vise os, hvem Gud er i mennesket Jesus af Nazareth. Døden går ikke forbi os, det mærker vi med smerte på denne dag. Døden gik heller ikke forbi Jesus. Men netop med ham siges det til os, at døden ikke har magt over os. Den har ikke det sidste ord. Når døden har talt, tager Vorherre til orde: Du er mit elskede menneskebarn. Hos mig hører du hjemme i al evighed. Den virkelighed blev talt ind i Ove Noes liv, da han engang blev holdt over dåbens vande. Om lidt bliver den samme virkelighed gentaget, for den står ved magt i evighed: Du er genfødt til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde! Derfor kan det også lyde: Af jord skal du igen opstå!

I denne tro tager vi afsked med ham, og i det håb kan vi vende tilbage til livet og hverdagen med tak for alt, hvad Gud har givet os med ham.

Guds fred være med Ove Noe Nielsen. Guds fred være med os alle. Amen.




Flyt til Hejnsvig
- se bolig og erhverv hos:
Byggegrunde


Din lokale butik



Kontakt webmaster