Deltag i skolestrukturdebatten

TILLYKKE! Med vores skole fra 0.- 9. klasse i Hejnsvig.

 

Det håber vi i alt fald stadig. Der er byrådsmøde på torsdag den 14. oktober, hvor det reviderede budgetforlig skal endeligt vedtages. Der er byrådsmøde på rådhuset, Grindsted kl. 19.00.

Ta´ din t-shirt på og mød gerne op og vær aktiv lytter til den afsluttende debat.

Udfordringerne FOR udvikling i og omkring Hejnsvig fortsætter;- eller rettere sagt skal først rigtig i gang nu. Hvis hjertemarchen den 28. august og bevarelse af vores super skole skal have sin berettigelse skal vi fortsat udvikle vores by og egn.

Flere initiativer er allerede i gang og mange initiativer vil komme. Vi opfordrer til at alle bidrager med ideer, tid, hænder, evner osv. – vi kan alle sammen et eller andet. I fællesskab kan der udrettes rigtig, rigtig meget.

Godt gået og 1000 tak for flot opbakning til bevarelse og fortsat udvikling af Hejnsvig.

Hilsen

Hjertesamlerne

 

Apropos: HUSK at billetter til årets julefrokost lørdag den 20. NOVEMBER sælges til og med fredag den 15. oktober. Dørene åbnes kl. 17.15, så der er tid til at komme indenfor og nyde velkomstdrinken, inden der bydes velkommen kl. 18.00.

Julefrokost-buffetten tilberedes og anrettes af ”De glade kokke” mens ”Performers” står for den musikalske underholdning aftenen igennem.

Billetter á kr. 299,00 pr. stk. sælges i Dagli, hvor billetten også registreres efter ønske og danner grundlag for bordplanen.

Vel mødt til alle

Julehilsner

Nissebanden

Må Hejnsvig atter blive nr. 1 i Danmark (som i august 2008!!!)

 

Høringssvar fra ”Hjertesamlerne”

 

Mange borgere i Hejnsvig ventede onsdag den 8. september ved nitiden spændt på resultatet af de politiske forhandlinger om, hvor de kommunale besparelser skal findes.  Resultatet blev som bekendt: Hejnsvig bevarer sin skole og Petersmindecenteret – men mister desværre sit plejecenter.

 

At byen får lov til at beholde sin skole med klasser fra 0. til 9., er vi naturligvis alle meget glade for. Det gør det nemlig muligt at fortsætte den positive udvikling, som Hejnsvig var godt i gang med, men som desværre har stået på stand by siden offentliggørelsen af skolestrukturrapporten.  Nu kan Hejnsvig måske atter komme på Danmarkskortet af positive årsager – ligesom byen var det  den 23. august 2008, altså midt i finanskrisens hærgen. Den dag skrev Jyllands-Posten , at ”i Hejnsvig sælger husene sig selv”. Avisen redegjorde i artiklen for, at i Hejnsvig var efterspørgselen efter huse større end udbuddet. Det var ikke noget resten af Billund Kommune eller for den sag resten af Danmark på det tidspunkt kunne prale med.

 

Ufatteligt, at det i den sammenhæng overhovedet kunne komme på tale stort set at lukke vores skole, som ifølge kommunens egne prognoser er på vej op ad ”hitlisten” fra en plads som kommunens 7.-største skole til den 4.-største – større end for eksempel Søndermarksskolen  i Billund.

 

Godt at denne trussel blev afværget. Trist er det dog, at det gennem 40 år så gode og tætte samarbejde mellem Hejnsvig og Stenderup-Krogager skoler nu er slut (8.- og 9.-klasseelever fra Stenderup-Krogager har siden 1970 gået på Hejnsvig Skole). Denne positive konstellation har i høj grad været med til at binde landsbyerne på vestegnen tættere sammen.

 

Et af omdrejningspunkterne for den gode trivsel i området er Petersmindecenteret. Det er derfor rigtig dejligt, at centret bevares, så de aktive foreninger i området har et sted at mødes.  I dagscenteret mødes områdets pensionister, førtidspensionister og efterlønnere, hvilket giver mange stor livsglæde.

 

Selvom vi – hvad angår bevarelsen af skolen og Petersmindecentret – ser muligheder for atter at få gang i den positive udvikling, er vi i Hejnsvig  kede af, at vores velfungerende plejecenter bliver taget fra os. Beboerne er glade og trygge ved at være der, og hovedparten af boligerne er i fantastisk stand – helt ”up to date”. Det er meget vigtigt for plejecenterets beboere at blive i deres nærområde, hvor deres familier og netværk oftest bor. Hertil kommer, at vi i Hejnsvig har stor opbakning om frivilligt socialt arbejde udført af plejecentrets vennekreds og i det hele taget beboere fra lokalområdet. Deres indsats dækker et stort behov hos de ældre. Vi må desværre nok erkende, at en bustur til og fra Hejnsvig vil få en indskrænkende virkning på dette arbejde.

 

Med sine 35 ansatte er plejecenteret en stor kommunal arbejdsplads, som nu er ved at blive flyttet væk fra byen. En lukning vil derfor kunne mærkes i Hejnsvig. Billund Kommune må derfor tage en kompensation for dette tab med i sine erhvervsudviklingsplaner. ”Vision 2012” politikområde 8: Byer og landsbyer punkt C”, siger: ”De kommunale servicetilbud koncentreres i Billund, Grindsted, Sdr. Omme, Vorbasse, Hejnsvig, Stenderup-Kroager og Filskov.” Hvilke servicetilbud ønsker kommunen at flytte til Hejnsvig, nu da den vil skære ét væk? I en kommune som Billund ville Åbenrå-modellen, hvor lukninger stort set kun sker i de store byer, være værd at overveje. Prisen for at reducere i landsbyerne er høj, og den negative effekt vender mange fold tilbage både i form af svind i kommunekassen og af livskvalitet.

 

Den politiske udmelding om opførelse af ældreboliger i kommunens landsbyer ser vi med megen velvilje på. Opførelse af tidssvarende ældreboliger vil nemlig betyde, at byens ældre beboere – trods manglende plejecenter – kan blive i byen så længe som muligt. Etablering af sådanne  ældreboliger kan også fint kombineres med en strategi om byfornyelse/byudvikling i Hejnsvig.

 

Hejnsvig vil gerne fortsætte den ualmindeligt positive udvikling, som blev sat på vågeblus af skolestrukturrapporten. Vi er dog godt klar over, at udviklingen af området kræver et samarbejde med Billund Kommune. Besparelsesrunden har med alt tydelighed vist, at vi også er et meget sårbart område. Derfor er vi parat til at indgå i et konstruktivt samarbejde til gavn for kommunens landsbyer, der som sagt er vigtige omdrejningspunkter for Billund Kommunes nutid og fremtid. Så lad os i fællesskab dyrke denne unikke mulighed.

 

Hvorfor ikke begynde med et overskueligt projekt: Forlæng den nyetablerede cykelsti mellem Billund og golfklubben i Gyttegård til Hejnsvig? På denne økonomisk billige måde vil byrådet kunne gøre Hejnsvig endnu mere tiltrækkende for moderne børnefamilier fra andre kommuner. Mon der ikke er eksterne fondsmidler at hente til sådan et projekt?

 

Venlig hilsen

 

Bente Lilholm (på vegne af Hjertesamlerne I Hejnsvig)

Søgårdvej 120

7250 Hejnsvig

Sikke en oplevelse af være 600 til hjertemarch i Hejnsvig d. 28. august 2010!

Lørdag d. 28. august skinnede solen på Hejnsvigs hjertemarch! Fra alle hjørner af Hejnsvig strømmede folk ned mod skolen til kl. 11.00 - med barnevogne, kørestole eller rollatorer. Hele Hejnsvig var i bevægelse for en hjertesag, nemlig bevarelse af skolen, plejecentret og Petersmindecentret.

Alle de 500 trykte T-shirts med hjerte var revet væk, og mange flere ville gerne ha' haft en hjertesags T-shirt, men forgæves. Et skøn er at ca. 600 deltog i protesten mod politikernes planer.

Alle var med, hvad enten det var en Sct. Bernhards hund, en skotsk hyrdehund eller en cockerspaniel plus mange børn i klapvogn eller barnevogn og unge på op til 15 -16 år. Så var der de voksne, både de unge, de midaldrende, som var rask til bens, men også dem der måtte betjene sig af kørestol eller rollator. Ingen ville forsømme lejligheden til at udtrykke deres mening om det at lukke et samfund næsten helt ned - men Hejnsvig ville vise, at politikere og embedsmænd ikke skal slå Hejnsvig-området ihjel, som der står i protestsangen!

Formand for skolebestyrelsen og én af hjertesamlerne Anne Bøgh Laursen var mere end godt tilfreds med sit arbejde med at informere og invitere pressen da hun bød velkommen til deltagerne i demonstrationen.

Og hun og de øvrige hjertesamlere havde gjort en kæmpeindsats for at invitere pressen, hvilket var lykkedes. Journalister og fotografer fra Jyske Vestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Midtjysk Ugeavis og Billund Ugeavis var til stede sammen med TV Syd, som fulgte hele optakten og turen rundt på hjertemarchen.

Bente Lilholm fra aktionsgruppen  bød velkommen fra en stak fliser: "I løbet af ugen har rigtig mange bidraget til hjertemarchen på Hejnsvig Hjertesti. Vi har nemlig alle en hjertesag her i Hejnsvig, som er et velfungerende samfund med en god skole og et meget aktivt dagcenter i Petersmindecentret. Med få midler, men med hjerte og vilje fra kommunen kan den udvikling fortsætte."

Hejnsvigs lokale kommunalpolitiker, Uffe Schmidt (V), havde taget mod opfordringen til at sige noget inden hjertemarchen og han lovede at han kæmpe imod de dræbende planer for Hejnsvig-området.

Herefter blev protestsangen af Teddy Thøgersen og Mette Jensen sunget: ”I skal ikke slå os ihjel”. Den oprindelige Christiania-sang lyder "I kan ikke slå os ihjel", men det ved vi i Hejnsvig, at det kan politikerne og embedsmændene godt, men det "skal de bare ikke"!

Der var kommet deltagere langvejs fra - både tilflyttere som har købt hus i Hejnsvig, men endnu ikke er flyttet, men også bedsteforældre fra Fyn som vil støtte børn og børnebørns lille lokalsamfund.

På vejen ud til Hjertestien spærrede de 600 deltagere ganske enkelt vejen for at al trafik og igen på tilbage til skolen ad Bredgade. Marchen var anmeldt til politiet, og der var ingen protester fra trafikanterne på vejene - tværtimod blev der hilst pænt fra bilisterne. De ønskede helt sikkert held og lykke med prostesten!

Om aftenen var der to klip på TV Syd og et klip på TV2 på 30 sekunder.

Tak til hjertesamlerne for et stort stykke arbejde!

.

Se flere billeder fra hjertemarchen på siden "Hejnsvig hjertesti"

Lyt til Hejnsvig-interviews og protestsang fredag d. 27. august på P4 Trekantens hjemmeside!

Morgenfriske hjertesamlere sang i P4 Trekanten






Flere hundrede var stået tidligt op for at synge Hjertesagens protestsang direkte i P4 Trekantens morgenudsendelse kl. 7.30 fredag d. 27. august. "Flere hundrede" var journalistens udtryk, men vi var vel omkring 250 samlet denne tidlig morgen fra kl. 7 på pladsen foran skolen, hvilket var utrolig flot den korte frist fra torsdag eftermiddag taget i betragtning. En rigtig dejlig augustmorgen med solskin hjalp godt på de morgentrætte deltagere - heraf mange skolebørn, forældre, ældre og frivillige. Og da Teddy Thøgersen og Tobias Højgaard Sørensen fik stemt guitaren og stemmerne blev varmet op, steg protestsangen efterhånden i styrke - særligt da omkvædet lød: "I ska' ikke slå os ihjel, I ska' ikke slå os ihjel, I ska' ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv."

I forbindelse med P4 Trekantens besøg blev også de to lokale interviewet - Anne Bøgh Laursen, formand for skolebestyrelsen, og Flemming Marquardt, far til Laura og Trine på Hejnsvig Skole. De blev spurgt, om de troede, at hjertesagen og protesten nyttede, og svaret var, at de mente politikerne er fornuftige mennesker, der ville lytte til gode argumenter fra lokale om bevarelse af skole, plejehjem og Petersmindecenter.

Læs omtalen af Hejnsvigs kamp for hjertesagen på P4s hjemmeside:


http://www.dr.dk/Regioner/Trekanten/Nyheder/Billund/2010/08/25/121400.htm&komvalg



 

Lyt også til hele udsendelsen her



Protestsang til hjertesagen - bruges til hjertemarch lørdag d. 28. august 2010

I skal ikke slå os ihjel - kendt som Christianias "nationalsang" - sunget af bl.a. Bifrost med Annisette, Poul Dissing og Sebastian:

****************************************

1. Hejnsvig Skoles arbejd' bygger / på men'skelig værdier /

elever - det er men'sker / det' ikke bare nog't, vi siger /

Her i Udkantsdanmark / skal der tænkes på bevaring /

Hvis vores skole lukker / er der ingen god forklaring. /

     I ska' ikke slå os ihjel /I ska' ikke slå os ihjel /

     I ska' ikke slå os ihjel / vi er en del af jer selv (gentages)

2. Den fjerdestørste bli'r den / af kommunens otte skoler /

Det viser din prognose / men hr. Embedsmand du stoler /

Kun på gamle tal og / mølædte ranker /

Det' på tide at du vågner / og kommer på andre tanker /

     I ska' ikke slå os ihjel /I ska' ikke slå os ihjel /

     I ska' ikke slå os ihjel / vi er en del af jer selv (gentages)

3. Vor skole er byens hjerte / og uden det så dør vi

Og hvem har glæd' af det / dig hr. Embedsmand nu spørg vi /

Det' dig der fører kniven / og hæver kæmpelønnen /

Og tror at du er Fader / og Helligånd og Sønnen /

     I ska' ikke slå os ihjel /I ska' ikke slå os ihjel /

     I ska' ikke slå os ihjel / vi er en del af jer selv (gentages)

4. Og når vi så bli'r gamle / så skal vi deporteres /

Til et kæmpe plejecenter / hvor ingen læng're ser os /

Hvor der før var plads til /liv og død og festen /

Bli'r det hele nu til / kun det vilde vesten /

     I ska' ikke slå os ihjel /I ska' ikke slå os ihjel /

     I ska' ikke slå os ihjel / vi er en del af jer selv (gentages)

Se eksempler på bannere til hjertemarchen lørdag den 28. august kl. 11.00

Niels Peter Holm Jeppesen

Pressemeddelelse 24. august 2010

Hjertemarch for bevarelse
af Hejnsvig

Borgere i Hejnsvig går i fælles flok under sloganet
”Hejnsvig går med en hjertesag”

Vi er mange Hejnsvig-borgere, der mener, at Billund Kommunes direktion lægger op til at ødelægge byen. Direktionen offentliggjorde i slutningen af sidste uge sit spareforslag, som gør Hejnsvig til det bysamfund i kommunen, der er blevet tildelt de mest livsfarlige spareknivstik. Byen er ellers ifølge direktionens egne tal som den eneste i kommunen i god udvikling med et stabilt børnetal, der gør, at Hejnsvig Skole i løbet af de næste syv år vil gå fra at være kommunens syvendestørste skole til at være den fjerdestørste. Alligevel indstiller direktionen, at byens skole skal reduceres fra i dag at omfatte 0.-9. klasse til kun at omfatte 0.-2. klasse. Derudover skal byen miste sit plejecenter og dagcentret Petersminde. Sidstnævnte bruges flittigt af ældre samt af byens mange foreninger.

Hjertetur for en hjertesag på Hejnsvigs Hjertesti

Direktionens oplæg vil politisk blive behandlet på mandag den 30. august. Derfor har en stor gruppe borgere i Hejnsvig handlet hurtigt og arrangeret en protestdemonstration lørdag den 28. august klokken 11.00 på Hjertestien i Hejnsvig. De-monstrationen bliver gennemført som en march under sloganet ”Hejnsvig går med en hjertesag”
Aktionsgruppen kalder sig ”Hjertesamlerne”. Pr-kontaktperson:
Anne Bøgh Laursen, telefon: 50 54 69 66 eller mail: boeghmadsen@hotmail.com

Turen starter fra Hejnsvig Skole, hvorfra marchen fortsætter op til Hejnsvig Kirke, hvor Hjertestien tager sit udgangspunkt.

Med på turen vil alle deltagerne bære et blødende rødt hjerte af papir. Kniber det med at producere sit eget hjerte, ligger der fortrykte hjerter i vores Brugs. Med hjertet vil vi symbolisere sorg over den trussel, som hviler over byen – at den i løbet af få år risikerer at blive en spøgelsesby trods sine mange ildsjæle. Vi håber dog stadig at kunne tale politikerne til fornuft.

For at gøre det hele lidt festligt er der blevet skrevet en ny tekst til Christiania-melodien ”I kan ikke slå os ihjel”. Nogle af byens musikalske sjæle vil akkompagnere de syngende demonstrationsdeltagere.

Demonstrationen forberedes torsdag

Samtlige Hejnsvig-borgere opfordres til at møde talstærkt op allerede på torsdag den 26. au-gust kl. 17.00 på Petersmindecentret, hvor vi vil producere bannere og slogans. Sangstem-merne skal også smøres til at kunne klare den til lejligheden skrevne protestsang. Det vil og-så være muligt at købe en af de protest-T-shirts, som er blevet produceret til lørdagens demonstration. Pengene vil blive brugt i den gode sags tjeneste.


Ulogisk beslutning

Ikke kun Hejnsvig-borgernes følelser taler imod direktionens indstilling til politikerne.
Driftsøkonomisk kan det slet ikke betale sig at gå så drastisk til værks i Hejnsvig. At sende fem busser af sted med skolebørn fra alderen otte år til Vorbasse - i øvrigt til en skole, der ifølge kommunens egne tal får væsentligt færre elever end Hejnsvig Skole inden for de næste syv år - er en kæmpe fejl. En stor del af Vorbasse Skoles elever kommer i dag i øvrigt fra byer, som Skjoldbjerg, Almstok og Nebel, der ligger tættere på Hejnsvig end Vorbasse. Da Hejnsvig Skole i løbet af de næste syv år vil få 32 flere elever end Vorbasse Skole, vil det med eleverne fra Skjoldbjerg, Almstok og Nebel in mente driftsøkonomisk være forrykt at sende Hejnsvig-eleverne til Vorbasse – al den stund at det koster kommunen 3.000 kroner per år per elev at fragte dem i skole med bus.

Noget andet er, at den øgede transport af elever vil påvirker CO2-regnskabet negativt.
En betragtning som direktionen ikke har taget højde for i deres redegørelse.

Kommunens vision
Ved at direktionen indstiller, at børnene fra 3. klasse og opefter skal sendes til Vorbasse Skole, har den i sin spareiver ikke inddraget kommunens vision om, at de unge skal anspores til at fortsætte deres uddannelse i det fremtidige Campus i Grindsted. Erfaringen viser, at en del elever på Vorbasse Skole i dag vælger at fortsætte deres uddannelse i byerne Vejen eller Vejle.

Tre lokale politikere
Trods Hejnsvigs størrelse bor tre af Billund Kommunes i alt 25 byrådsmedlemmer i lokalom-rådet. Det vidner om, at mange af byens borgere er særdeles aktive.

Lukningsforslagene blev allerede offentliggjort i foråret. Efter pres på kommunen fra Hejn-svigs borgere blev der også arrangeret et borgermøde i Hejnsvig. Fremmødet blev det største i kommunens historie. Efterfølgende var vi mange i byen, som indsendte høringssvar og skrev læserbreve, hvor vi gjorde opmærksom på de ovenstående facts. Facts som direktionen ikke har ønsket at tage hensyn til.

Fornyelig har Britta Schall Holberg i en artikel i Kristeligt Dagblad beskrevet de små skolers vilkår i dagens Danmark. Vi må desværre sige, at vi mere end fuldt lever op til hendes beskri-velse.

Pas  på næste bølge skyller Hejnsvig væk

Måske var onsdagens skybrud over området blot et forvarsel om, hvad der snart vil ske med Billund Kommune. Ja, hvis altså direktionens netop offentliggjorte indstilling til byrådet bliver en realitet.

Finanskrisen stiller krav til egenskaber som fantasi og nytænkning. De indgreb, der skal foretages, skal have den største effekt og gøre mindst muligt ondt. Har direktionen mon haft dette for øje? Så har den dog glemt noget væsentligt - nem-lig den lidt mere langsigtede konsekvens af de foreslåede indgreb.

I Hejnsvig mærker vi allerede konsekvenserne af de signaler, direktionen inden for det seneste halve år har publiceret om at lukke Hejnsvig Skole ned til kun at omfatte 0.-2. klasse. Tilflytningen af børnefamilier er faldet drastisk, mens ønsket om at flytte herfra er stigende. Potentielle nye tilflyttere vil fravælge byen – for hvem synes lige, det er så fedt hver morgen at sætte sin otteårige søn/datter på en bus til Vorbasse?

Jeg er selv vild med at bo i Hejnsvig! Ikke mindst fordi byen ligger højt omgivet af en pragtfuld natur. Men også fordi her bor en skøn blanding af indfødte og tilflyttere fra Vejle, Esbjerg, Kolding, Roskilde, Næstved, Ølstykke, Fyn, Tysk-land og Sri Lanka. I sidste uge havde vi oven i købet den store glæde at deltage i et sølvbryllup hos en nydansk familie i Hejnsvig. Jeg var pavestolt over at få lov til at deltage i en fest med gæster fra mange steder i verden.

Hejnsvigs beliggenhed, kun to-tre kilometer fra den smukt beliggende golfbane og cirka 35 til 45 kilometer fra universi-tetsbyerne Kolding og Esbjerg vil kunne gøre den til en vidensbaseret iværksætterby. Ja, hvis altså ikke lige det var for direktionens nedskæringsplan, der med et pennestrøg i stedet vil betyde lukning af byen.

En lukning af Hejnsvig vil være til skade for hele kommunen. Fraflytningen fra Hejnsvig vil blive massiv inden for kort tid. Ejerne af de nu usælgelige huse vil naturligvis forsøge at leje deres boliger ud. Erfaringen andre steder fra viser, at disse nye lejere ofte er på overførelsesindkomst og har sociale problemer. Lad os lavt sat antage, at 10 procent af byens boliger, svarende til knap 100 huse, bliver lejet ud til den slags lejere, vil kommunens udgift til kontanthjælp stige dra-stisk.

Antages det, at de nye tilflyttere årligt i gennemsnit vil koste 200.000 kroner, vil det koste Billund Kommunes borgere 20 millioner kroner ekstra om året. Hertil kommer, at hovedparten af de, der forlod Hejnsvig, jo bidrog positivt til kommunens økonomi. Ikke urealistisk vil kommunen årligt miste cirka 20 millioner kroner i tabte skatteindtægter – alt-så et samlet tab på 40 millioner kroner. Hertil kommer, at kommunen vil skulle ansætte flere medarbejdere, som skal håndtere de nye familiers problemer.

Alternativt kan kommunen naturligvis vælge at opkøbe de tomme hus og så efterhånden brække dem ned. Ifølge et pro-fessionelt nedbrydningsfirma fra Esbjerg koster fjernelse af et almindeligt parcelhus uden farlige stoffer eller forurening cirka 200.000 kr. Hertil kommer så købsprisen for huset – lad os sige 1.000.000 kroner. Fjernelse af f. eks. 200 huse vil som minimum koste 240 millioner kroner. Men så er det jo også kun et engangsbeløb. Endvidere vil kommunen jo mi-ste indtægter i form af ejendomsskatter.

En anden mulighed vil være, at kommunen købte de tomme huse og lod dem stå. Så kunne kommunen markedsføre Hejnsvig som Det Vilde Vestens Spøgelsesby – en turistattraktion! Hvad det vil give af økonomi, vil jeg overlade til politikerne at beregne.

Så kære politikere, tag idéhatten på og tænk alternativt. Ideen med store skoler er noget, alle gør. Også High School-tiltaget vil blive igangsat i andre kommuner. Men vi er en særlig kommune baseret på mindre bysamfund, der har brug for andre løsninger. Jeg kan i hvert fald se andre muligheder end at lukke kommunens – ifølge forvaltningens egne be-regninger – kommende fjerdestørste skole. De findes!

Venlig hilsen

Joan Bennetsen
Søgårdvej 51
7250 Hejnsvig

Hejnsvig bynet opfordrer alle til at deltage i skolestrukturdebatten her på siden

Byrådet har haft en arbejdsgruppe til at udarbejde et forslag til den fremtidige skolestruktur i Billund kommune hele forslaget kan læses her http://www.billund.dk/cms/site.aspx?p=27&newsid=1328

Det skal bemærkes at forslaget er arbejdsgruppens, det vil sige at forslaget ikke har været politisk behandlet.

Forslaget er til høring lige nu derfor opfordres alle til at medvirke til at alle ideer til den skole vi ønsker os i vores kommune kommer frem.

Derfor deltag med kommentarer her på siden. indlæg kan sendes til

netelaurits@privat.dk så vil de blive lagt ind på siden.

_________________________________________________________________

Høringssvar!

Rapporten siger, at de børn, der starter deres skolegang i 2011, efter endt skolegang vil skulle gebærde sig på et globalt arbejdsmarked præget af mange forskellige samarbejdsformer herunder den kulturelle sammenhæng. Nøgleord er ifølge rapporten omstillingsparathed, fleksibilitet og kreativitet. I øvrigt færdigheder, som mange voksne allerede behersker i dag.

Rapporten nævner også en ”megatrend” gående ud på, at der er begyndt en folkevandring fra land til store byer som for eksempel Vejle, Kolding og Esbjerg med flere. Billund Kommunes børnetal viser måske, at denne trend allerede har ramt denne kommune. Navnlig er kommunens to største byer ramt af et faldende børnetal. Eneste sted i kommunen, hvor børnetallet i fremtiden stort set holdes status quo, er Hejnsvig. Her har man måske gang i en modudviklingen. Godt hjulpet på vej af de nye cyper space-løsninger, der gør det muligt at sidde hjemme og varetage sit arbejde. Distancearbejde nævnes også i rapporten som en fremtidstendens. Dette er et element, som flere af os allerede bruger i vores daglige arbejde.

I fremtiden vil elevindtaget på Hejnsvig skole være så stort, at skolen bliver kommunens fjerdestørste skole. Dette fremgår af bilag 4 side 24 i rapporten. Denne kendsgerning gør de to sidste modeller i rapporten uinteressante ud fra en ren driftsøkonomisk betragtning.

Ved så vigtig en beslutning, som det er at ændre en kommunes skolestruktur, mener vi, at det er absolut nødvendigt, at de politiske beslutninger sker på grundlag af et veldokumenteret og sagligt grundlag. Dette er ikke tilfældet med den nuværende rapport. Vi har derfor meget svært ved at forstå rapportens indstillinger.

En god rapport skal blandt andet indeholde en belysning af alle kommunens skoler herunder ikke mindst økonomien. En egentlig bench marking skolerne imellem er ikke blevet beskrevet. Dette kunne ellers give yderst interessante og relevante oplysninger – og måske give svar på følgende spørgsmål:

Hvilke skoler er rummelige?

Hvilke skoler gør noget aktivt for at fremme det gode indlæringsmiljø (her tænkes naturlig ikke på fine ord på et stykke papir)?

Hvilke skoler kan og vil ikke rumme de ”skæve” og lidt anderledes elever?

Hvor får vi den bedste ydelse til den bedste pris?

En måde at måle rummelighed på kunne jo være at skæve til de gennemførte test, der bliver holdt på skolerne. De skoler, der ikke scorer helt i top i testen, er sikkert skoler, som er rigtig gode til ikke at sende eleverne til specialenhed, men i stedet rummer dem naturligt i de almindelige klasser. Økonomisk vil rummeligheden ikke kunne måles direkte.

Muligheden for ændringer af de nuværende skoledistrikter i kommunen er heller ikke belyst i rapporten. Eksempelvis ville mange elever, som i dag hører til Vorbasse Skole få en kortere skolevej, hvis de i stedet kom til at høre til Hejnsvig Skole. Det gælder f.eks. elever fra Skjoldbjerg, Almstok og Nebel. En sådan ændring vil altså kunne give borgerne en bedre kvalitet i form af kortere transporttid, og samtidigt vil der være økonomi i det. Set på den baggrund vil det i øvrigt være en nærmest vanvittig beslutning at flytte overbygningen i Hejnsvig til Vorbasse (som det bliver foreslået i rapporten).

Fornyelig blev Hejnsvig Skoles tandlægeklinik lukket. Det betyder, at der står ledige lokaler, som vil kunne bruges til et eventuelt øget elevtal. Dette er ikke nævnt i rapporten.

Kvalitetsperspektivet fortælles der heller ikke noget om i rapporten. Dette er også p.t. et meget svært kriterium at belyse. En skole, der er god til at rumme de ”ualmindelige” elever, scorer ikke topkarakterer i landsdækkende tests. Pudsigt nok vil skoler med en forholdsmæssig stor andel af drenge heller ikke ligge i toppen af karakterskalaen ved testen. De nævnte eksempler viser, at der faktisk ikke findes en objektiv måleenhed for kvaliteten.

Århus Universitet har netop fået bevilliget 40,5 mio. kr. til at afdække, hvad der giver den bedste effekt i folkeskolen. Får vi som borgere mest for pengene ved, at der etableres store klasser, små klasser eller udvidet specialundervisningstilbud. Der vedlægges en kopi af artikel fra ”AV Gustus” nr. 1 april 2010.

De nye undervisningsfora, som blandt andet Kommunernes Landforening har lanceret, er også et interessant element, som skal inddrages ved en eventuel ændring af skolestruktur. Det sætter den nuværende antagelse i rapporten om ”klasseorganisering” ud af drift. Dermed ændrer de økonomiske konsekvenser sig også.

Konklusion
Rapporten er, som den foreligger nu, ikke egnet som beslutningsgrundlag for ændring af kommunens nuværende skolestruktur. Ud over manglende saglighed og dokumentation af de indstillede tiltag mangler den totalt en redegørelse for de økonomiske konsekvenser.

Endvidere har der inden for skole-området i den sidste tid blæst mange nye vinde, som skal belyses og redegøres for, inden der træffes beslutning om at ændre hele kommunens skolestruktur.

Som brugere af Hejnsvig Skole er vi dog ikke i tvivl om, at skolen kan byde på rigtig mange gode ting, som resten af kommunens skoler kunne lære af. Det vil derfor være bedst for Billund Kommunes borgere, at ingen af rapportens to modeller, som omhandler reducering af Hejnsvig Skole, kommer i betragtning.

Beboerne
Søgårdvej 41-61, Hejnsvig

Kommissionens arbejde er fuldstændig forfejlet!

Skolestrukturkommissionens arbejde er fuldstændig forfejlet. De skulle forholde sig til de faldende børnetal, men i stedet for at forholde sig til det i de skoler, hvor børnetallet er faldende, så vil de flytte elever fra Filskov, Stenderup-Krogager og Hejnsvig til hhv. Sdr. Omme, Hejnsvig og Vorbasse. Hvad hjælper det, når det er i Billund og Grindsted børnetallet falder? Den eneste begrundelse vi har fået er, at de i Vorbasse har bedre faciliteter.

 

Vi i Hejnsvig er ved at samle ind til en ny hal, så forholdene vil blive lige så gode som i Vorbasse. De har godt nok en svømmehal i Vorbasse, men elever i 7., 8. og 9. klasse har ikke svømmeundervisning, så det gør ikke den store forskel for dem at blive flyttet til Vorbasse. Ved at flytte Hejnsvig-eleverne til Vorbasse i overbygningen risikerer vi, at de unge kan blive opfordret til at tage på gymnasiet i Kolding, Vejen eller Vejle (Billund Kommune kommer til at betale en meget dyr pris på den konto!).

 

Kommunens egne tal viser, at Hejnsvig Skole om få år er kommunens 4. største, og at der de næste 6 år starter 26 elver mere i Hejnsvig end i Vorbasse. Hejnsvig Skole har den nyeste teknologi og nogle opdaterede og dygtige lærere som eleverne og forældrene er glade for. Hvorfor skal Hejnsvig Skole og Hejnsvig by ”smadres” på den måde? Det hjælper ikke på de faldende elevtal i Grindsted og Billund.

 

Aabenraas borgmester gav i TV-Syd d. 22. april udtryk for, at de har nogle boliger som er for billige. Det tiltrækker en befolkningsgruppe, som egentlig ikke er velkommen i kommunen (pædofilisager). Er Billund Kommune interesseret i den befolkningsgruppe? Billund Kommune fremhæver sig selv som børnenes kommune. Det gælder forhåbentlig i hele kommunen!

 

Strukturkommissionens forslag vil betyde, at boligerne i de små byer vil falde i pris og tiltrække en befolkningsgruppe, som koster kommunen mange penge. Har kommunen råd til det?

 

Ruth Lauridsen foreslår, at hele overbygningen flyttes til Grindsted og Billund. Det betyder, at 400 elever hver dag skal sendes fra de små byer til Grindsted og Billund. Udgiften vil være ca. 1,2 mill kr. om året. Det vil sige 8 busser to gange om dagen! Hvad vil det ikke give af forurening. Jeg tænker på, at kommunen vil, at vi skal sortere vores affald. Er kommunen selv bevidst om miljøet?

 

Statsministerens nye spareplan siger, at 8.000 offentligt ansatte skal fyres og pengene bruges på sygehusvæsen og ungdomsuddannelser, men formodentlig ikke bare på at flytte elever fra den ene skole til den anden!?

 

Ruth mener, at man kan lave særlige linier for idræt, musik, sprogfag og andre boglige fag ved at samle overbygningen i Grindsted og Billund. Dette kræver, at man laver det på efterskoleniveau. Hvis man vil lave f.eks. en idrætslinie, kræver det instruktører med eliteuddannelse, og at der er min. 12-15 timers idræt pr. uge.

 

Måske var det en idé at starte en efterskole med ovennævnte linier, der kunne tiltrække unge fra andre kommuner, og måske nogle af dem ville fortsætte i gymnasiet i Grindsted? Skulle Ruth ikke starte et samarbejde mellem skolerne i hhv. Grindsted og Billund om overbygningen og på den måde gøre noget ved det faldende elevtal?

 

Kommunen skal spare 30 – 50 mill. kr. Skal man så ikke undgå at bruge penge på at flytte elever? Penge som så skal spares et andet sted.!

 

Borgmester Ib Kristensen sagde på mødet i Hejnsvig, at kommunen har 9 velfungerende skoler. Lad os beholde dem i den størrelse, de har i dag. Det er en betingelse for byernes fortsatte udvikling. Alle partier i byrådet sagde op til valget i 2009, at de ville arbejde for udvikling i de små bysamfund.

 

HUSK DET!

 

Hugo Rechnagel Kristensen

Søgårdvej 35

7250 Hejnsvig

Bevar Hejnsvig Skole


Underskriftindsamlingen til fordel for bevarelse af Hejnsvig Skole er nu slut. I alt underskrev 887 Hejnsvig borgere. Som vi kunne se til borgermødet og nu med underskrift indsamlingen, er opbakningen stor her i byen. Vi ønsker at bevare en skole her i Hejnsvig by. Hvis det værst tænkelige skulle ske, så er vi klar til at oprette en friskole. For byen VIL have en skole. Som tidligere nævnt har vi et børnetal, der gør skolen til den fjerdestørste skole i kommunen.

Efter borgermødet i Hejnsvig er det klart for enhver, at ændringen i skolestrukturen skyldes finanskrisens klamme hånd. Kommunen skal finde penge på budgettet, og det forudsætter, at alt kommer i spil, går vi ud fra. Hvis vi nu tager udgangspunkt i en privat virksomhed, så er det ikke i sparetider, at virksomheden går i gang med at lave nye investeringer. Før man vender blikket mod skolerne, vil det være en oplagt ide at skubbe de store investeringer i kommunen til et andet tidspunkt, hvor økonomien er i gænge igen, og her kunne de 30 millioner til Magion eventuelt komme på tale.

En god og tryg skolegang for alle i kommunens børn er vigtig. Kommunen er tiltrækkende for tilflyttere og virksomheder, hvis vi har flere forskellige skole-tilbud, både i landdistrikterne og byerne. Og i sidste ende vil det give en øget mulighed for skatteindtægter, som igen vil give flere muligheder for en positiv udvikling i Billund Kommune.
Kære politikere, lad derfor være med kun at tænke fire år frem. Tænk længere frem – for kommunens skyld.

Så vidt vi havde forstået på vores lokale politikere angående besparelse, så skulle der ikke ske noget med vores skole. Dette blev sagt på et møde sidste år inden kommunalvalget. Det håber vi, at de stadig står fast ved. Vi håber, at de støtter deres lokalområde den 10. juni, når byrådet skal afgøre, hvad der skal ske med hensyn til skole-struktur-rapporten.

Sikke et super godt borgermøde i Hejnsvig!

07.05.2010 kl. 10:13

Vi er som borgere og Skolebestyrelse i Hejnsvig rigtig rigtig stolte af det afviklede borgermøde i Hejnsvig den 8. april.

375 fremmødte – vi slog rekorden i Billund Kommune i lang, lang tid for en kort stund, flot slået af Filskov. Vi har afleveret 611 underskrifter på at bevare vores skole, som den er i dag, og der samles stadig underskrifter. Dette signalerer fuldstændigt klart, at vi mener dette helt seriøst og uden nogen som helst slinger. VI ØNSKER AT BEVARE 0.- 9. KLASSE PÅ HEJNSVIG SKOLE.

Ikke nok med at der var rigtig mange fremmødte - der var også mange saglige og meget seriøse overvejelser i forhold til vores børn, vores skole og vores kommunes fremtid.

Hejnsvig er, som tallene viser, faktisk kommunens 4.største skole - Hvordan kan man vælge at ødelægge den?

Det er i Grinsted og Billund storken svigter!!! Ikke her hos os.

Vi har høj faglighed, og vi matcher fuldt ud de kriterier, der er opstillet af Skolestrukturkommissionen.

Mange tilflyttere rejste sig og fortalte om lige netop deres overvejelser i forhold til at vælge netop Hejnsvig. De vægtede helt klart vores by med lige netop de skoletilbud og det sammenhold, som er i vores by.

Der var helt klart en skepsis i forhold til at vælge at samle så mange børn i Vorbasse i forhold til kommunens nyetablerede Campus i Grindsted. Vorbasse ligger i Billund Kommunes yderkant og har ikke langt til Vejen. Mange vil dermed lettere få et naturligt forhold til at vælge at tage videre til fx. gymnasiet i Vejen, og kan man som kommune understøtte det, hvis Campus Grindsted skal overleve???

Tallene viser, at lige mange går videre i uddannelsesforløb uanset hvorfra, man kommer i kommunen.

Vores skole er og forbliver hele grundlaget for hele byens og omegnens udviklingsmuligheder. Eller sagt på en anden måde: byen dør uden vores skole.

Vælger kommunen at samle vores børn i Vorbasse, så vil mange i Hejnsvigs yderdistrikter vælge, at deres børn skal sendes til en mere nærliggende skole frem for at byde deres børn lang transporttid.

Vi ønsker tryghed for vores børn, og vi har en god skole her, som vi ikke ønsker ændret.

Vi har desuden nogle meget dygtig dagplejere, som vi ønsker at benytte.

Rapporten er tynd, og den er ikke visionær. ”Det er en ommer!!!!!”, lød det samstemmende fra tidl. byrådsmedlem Lauritz Heick og nuværende byrådsmedlem fra Venstre, Majbrit Rasmussen. De har begge været med til at bestille rapporten.

En klar udmelding kom der fra Landdistriktsrådets formand Johan Andersen: ”Tænk jer gevaldigt om kære politikere. Billund Kommune har i høj grad brug for gode og attraktive landdistrikter sammen med de to centerbyer. Ved bare små ændringer på skolestrukturen, så svækkes landdistrikterne væsentligt”.

Det blev endnu engang slået fast, at der ikke var konsensus i Skolestrukturkommussionens arbejde.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen i Hejnsvig

Hejnsvig Skole bliver kommunens fjerdestørste
- det forpligter



For knap 12 år siden flyttede vi fra Næstved til Billund. Valget faldt dengang på Billund, fordi byen bød på mange tilbud til vores 3-årige datter. Siden er vi flyttet til det pragtfulde Hejnsvig på den jyske højderyk. Ikke mindst Hejnsvig Skole viste sig at være et godt sted for vores datter.

Som bruger af Hejnsvig Skole oplever vi en aktiv skole, der er god til fremelske det positive læringsmiljø. En skole med en kompetent og stabil lærerstab, som går ind i en konstruktiv dialog med os forældre.

En anden erfaring, vi har med skolen, er, at forældrene her involverer sig meget, og at der er en kæmpe opbakning omkring skolens arbejde. Skolens ledelse bidrager også meget til at sikre dette tætte samarbejde med os forældre blandt andet via særlige møder med emner som sundhed, trivsel og værdigrundlag på dagsorden.

Disse emner er på Hejnsvig Skole ikke blot fine ord på et stykke papir. Nej, her handles der. For eksempel er der på skolen indført et socialt træningsprogram, som skal imødegå udviklingen af den kedelige form for mobning, som kan ødelægge et barns indlæringsevne totalt. Vores erfaring med skolen er også, at lærerne er fænomenalt gode til at løse daglige konflikter eleverne imellem, så de ikke udvikler sig.

Lærerne og skolebestyrelsen er gode til at lave store fællesarrangementer for elever og forældre. Eksempelvis er den årlige skolefest med dertil hørende hyggelige fælles spisning med efterfølgende komedie altid også en musikalsk oplevelse. Ikke så underligt, at man for et par uger siden i Billund Ugeavis kunne læse, at to af Hejnsvig Skoles tidligere elever nu er på vej til USA for at indgå en pladekontrakt.

Hejnsvig Skole er for os det bedste skoletilbud. Så jeg forstår ikke, at I kan ønske at ændre på dette fremragende koncept. For facts er det …

at Hejnsvig Skole i den kommende fremtid vil blive kommunens fjerdestørste skole. Det fremgår af bilag 4 til ”Rapport fra skolestrukturkommissionen” (se fødselstal fra 2004 og frem) .

at Hejnsvig Skoles distrikt er et børnerigt område, hvor børnetallet i de kommende år vil være stigende.

at Hejnsvig Skole er et trygt og rummeligt sted at være elev på.

at Hejnsvig Skole har elever, som bor i Grindsted.

Gennemføres en af de tre modeller, vil I ødelægge en af kommunens perler – det vil være synd for os og en skam for Billund Kommune, der jo vil udvikling?

For facts er også, at gennemførslen af strukturændringen, som den foreligger beskrevet nu, vil koste kommunen penge. De nævnte besparelser er beskedne. Den ene model giver således kun knap 22.000 kr. i stordriftsfordel.

I rapporten forudsættes det f.eks., at transportudgifterne er nul. Ekstraudgiften her forventes Syd Trafik at afholde???

Rapporten tager heller ikke udgifterne til de bygningsmæssige ændringer med. Klasser på langt over 20 i Vorbasse Skole vil forudsætte, at der skal ske ændringer af de nuværende lokaler. Håndarbejdslokalet kan mig bekendt kun med meget god vilje rumme 18 elever.

Så kære politikere: Jeg håber, I vil lytte højere til os brugere af Hejnsvig Skole end til rapportens indstillinger.

Kærlig hilsen

Joan Bennetsen
Søgårdvej 51
7250 Hejnsvig

Klik på tabellen for at få åbne tabellen i en PDF udgave

Vedr. børnepasning til borgermødet den 8.april.

Det er muligt at få passet sit barn/sine børn, mens man er til borgermøde. Mange af skolens ældste elever har meldt sig til at børnepasningen, så forældrene har mulighed for at deltage i borgermødet. Der vil også være en voksen fra SFO til at passe børnene.

Børnepasningen foregår i klynge 1, og man kan aflevere sit barn fra kl. 18.45.



Venlig hilsen

Mette Jensen, lærer på Hejnsvig Skole.

Hejnsvig Skole bliver kommunens fjerdestørste
- det forpligter


For knap 12 år siden flyttede vi fra Næstved til Billund. Valget faldt dengang på Billund, fordi byen bød på mange tilbud til vores 3-årige datter. Siden er vi flyttet til det pragtfulde Hejnsvig på den jyske højderyk. Ikke mindst Hejnsvig Skole viste sig at være et godt sted for vores datter.

Som bruger af Hejnsvig Skole oplever vi en aktiv skole, der er god til fremelske det positive læringsmiljø. En skole med en kompetent og stabil lærerstab, som går ind i en konstruktiv dialog med os forældre.

En anden erfaring, vi har med skolen, er, at forældrene her involverer sig meget, og at der er en kæmpe opbakning omkring skolens arbejde. Skolens ledelse bidrager også meget til at sikre dette tætte samarbejde med os forældre blandt andet via særlige møder med emner som sundhed, trivsel og værdigrundlag på dagsorden.

Disse emner er på Hejnsvig Skole ikke blot fine ord på et stykke papir. Nej, her handles der. For eksempel er der på skolen indført et socialt træningsprogram, som skal imødegå udviklingen af den kedelige form for mobning, som kan ødelægge et barns indlæringsevne totalt. Vores erfaring med skolen er også, at lærerne er fænomenalt gode til at løse daglige konflikter eleverne imellem, så de ikke udvikler sig.

Lærerne og skolebestyrelsen er gode til at lave store fællesarrangementer for elever og forældre. Eksempelvis er den årlige skolefest med dertil hørende hyggelige fælles spisning med efterfølgende komedie altid også en musikalsk oplevelse. Ikke så underligt, at man for et par uger siden i Billund Ugeavis kunne læse, at to af Hejnsvig Skoles tidligere elever nu er på vej til USA for at indgå en pladekontrakt.

Hejnsvig Skole er for os det bedste skoletilbud. Så jeg forstår ikke, at I kan ønske at ændre på dette fremragende koncept. For facts er det …

at Hejnsvig Skole i den kommende fremtid vil blive kommunens fjerdestørste skole. Det fremgår af bilag 4 til ”Rapport fra skolestrukturkommissionen” (se fødselstal fra 2004 og frem) .

at Hejnsvig Skoles distrikt er et børnerigt område, hvor børnetallet i de kommende år vil være stigende.

at Hejnsvig Skole er et trygt og rummeligt sted at være elev på.

at Hejnsvig Skole har elever, som bor i Grindsted.

Gennemføres en af de tre modeller, vil I ødelægge en af kommunens perler – det vil være synd for os og en skam for Billund Kommune, der jo vil udvikling?

For facts er også, at gennemførslen af strukturændringen, som den foreligger beskrevet nu, vil koste kommunen penge. De nævnte besparelser er beskedne. Den ene model giver således kun knap 22.000 kr. i stordriftsfordel.

I rapporten forudsættes det f.eks., at transportudgifterne er nul. Ekstraudgiften her forventes Syd Trafik at afholde???

Rapporten tager heller ikke udgifterne til de bygningsmæssige ændringer med. Klasser på langt over 20 i Vorbasse Skole vil forudsætte, at der skal ske ændringer af de nuværende lokaler. Håndarbejdslokalet kan mig bekendt kun med meget god vilje rumme 18 elever.

Så kære politikere: Jeg håber, I vil lytte højere til os brugere af Hejnsvig Skole end til rapportens indstillinger.

Kærlig hilsen

Joan Bennetsen
Søgårdvej 51
7250 Hejnsvig

Skolebestyrelsen i Hejnsvig skriver

Torsdag den 8. april er der indkaldt til borgermøde på Hejnsvig Skole.
Nu er Skolestrukturkommissionen kommet med 3 forslag til debat, som de er blevet bedt om af politikkerne i Billund kommune. Alle 3 forslag berører Hejnsvig Skole. Vi i skolebestyrelsen på Hejnsvig Skole vil gerne her påpege, at løbet ikke er kørt endnu, politikerne har endnu ikke behandlet de 3 forslag og intet er endnu politisk bestemt.

Vi vil derfor gerne appellere til, at alle der har adresse i og omkring Hejnsvig, Vesterhede og Donslund og som har eller ikke har børn på Hejnsvig Skole, kommer til Borgermøde torsdag den 8 april. Husk at Skolen er hele sognets omdrejningspunkt. Vi håber på en konstruktiv debataften med kommunens politikere og embedsmænd. Vi ønsker en saglig og idérig aften, hvor der evt. kan komme nye gode forslag op i lyset, og hvor der kan blive luftet ønsker for vores skole og vores by.

Den politiske proces er skudt i gang den 16. marts 2010 i Børne- og kulturudvalget. Forslagene kommer for byrådet den 30. marts. Byrådet vil herefter beslutte om et eller flere forslag skal sendes til høring. Høringsfasen vil vare frem til den 10. juni, hvorefter det igen vil komme for Byrådet.

Så alle mand af huse den 8. april.

Service til børnefamilier: Vi arrangerer børnepasning på skolen under mødet, så alle forældre har mulighed for at deltage.

Deltag samtidig gerne i debatten via f.eks. læserbreve. Vi har også åbnet en debat side på Hejnsvig Bynet.

________________________________________________________________-

Marianne Fyhn 

Forældrevalgt medlem af skolestrukturkommisionen skriver.

Kære Politikere

Som forældrevalgt til skolestrukturkommissionen fra Hejnsvig Skole, vil jeg gerne her påpege, at der ikke var konsensus omkring alle forslagene i Skolekommissionens arbejde.
Bla ser jeg ikke model 2 eller 3 i skolestrukturrapporten som nogen mulige forslag mht. til de ændringer, der er foreslået i forhold til Hejnsvig Skole. Jeg tænker, at man kunne jo også have ønsket sig en model, der hedder ”Bevar den nuværende skolestruktur”, som værende med i rapporten.

Jeg mener ikke, at der er fagligt belæg for, at ændre på den nuværende struktur. Børn fra de små og mellemstore skoler klarer sig lige så godt rent fagligt og gennemfører ligeså mange ungdomsuddannelser som eleverne fra fx de store skoler i Grindsted.

Jeg mener, at vi skal styrke de små lokalsamfund, og det gør vi ganske klart ikke ved at ændre på
skolestrukturen. Hvis vi flytter årgange fra nogle skoler til andre skoler svækkes de afgivende skoler ganske kraftigt, både økonomisk og fagligt. Det vil koste dyrt i transport. Det vil være meget sværere at fastholde og rekuttere velkvalificeret arbejdskraft til de små og mellemstore skoler. Det vil også ændre kraftigt på bosætningen i kommunen. De mindre byer vil blive meget svækket. Vi vil skabe små øde byer, hvor huspriserne vil falde væsentligt. De nye tilflyttere vil ikke have så store valgmuligheder som de har i dag, når de skal vælge at bosætte sig i vores kommune, og vi vil med lavere huspriser, være med til at tiltrække samfundsborgere af den tungere sociale karakter.

Jeg mener, at glade og trygge børn lærer mest og bedst. Både børn og forældre trives bedst, når der er tryghed. Kravene og efterspørgslen til de fremtidige kompetencer hos vores børn er efter min mening såvel faglige som personlige Jeg tror på, at de personlige kompetencer udvikles i et godt og tæt samarbejde mellem skole og hjemmene og ved at ændre på strukturen kommer flere af kommunens børn længere væk fra nærmiljøet, og det tætte samarbejde . Flere børn skal flyttes endda til helt andre byer, hvilket jeg ikke mener der er belæg for, hverken fagligt eller økonomisk.

I Hejnsvig arbejdes der meget intenst på hele tiden at arbejde med udviklingen af elev/lærer/forældre- samarbejdet. Et samarbejde som også gælder de nye elever som vi modtager fra Stenderup Skole. Vi har et mange årigt godt og tæt samarbejde med Stenderup Skole, et samarbejde som hele tiden er under udvikling. Et samarbejde, der bla består i fælles arrangementer for børnene helt ned fra de små klasser og op sammenlægningen efter 7. klasse. Der samarbejdes på tværs af ledelser, medarbejder, samt skolebestyrelser. Jeg mener, at dette samarbejde ikke bare kan smides væk og hurtigt erstattes på 2 nye respektive skoler. Dette samarbejde er noget der tager meget lang tid at få op at stå og vi vil miste nogle gode relationer som allerede eksistere.
.
Vi er i Hejnsvig i besiddelse af nogle meget faglige dygtige lærere, der gør deres arbejde meget kompetent og som udvikler sig hele tiden. Vi har medarbejdere som virkelig trives på skolen og der medvirker til at opretholde og skabe en rigtig god stemning på skolen. Vi har mange ansøgere når der søges nye lærere og vi har et rigtigt godt ry i lærerkredse. Vi har en meget tilfreds forældre kreds som trives med vores skole. Vi har forældre, der sammen med andre borger fra byen kæmper et slag for at udvikle de fysiske rammer i forbindelse med skolens hal. Projekter som indsamling af penge til en ny hal er søsat og vi kæmper og tror virkelig på sagen. I den forbindelse er der virkeligt sat gang i trivslen i vores by på tværs af aldersgrænser. Vi har en tro på, at de gode arrangementer der er søsat fremmer alles sundhed og trivsel, hvilket også må kunne aflæses på kommunens bundlinje i sidste ende. Vi har en skole som virkelig er i udvikling!!!. Hejnsvig er en by i udvikling!!! Samt Hejnsvig har et fødselstal som ikke er faldende!!!

Jeg synes, at vi skal turde at fastholde de fine ord, som står i kommunens egen fastlagte børnepolitik og vision 2012. Jeg mener ikke, man skal fratage håb og liv fra noget, som fungerer rigtig godt men i stedet giv håb. Kvalitet skaber kvalitet!!!

Jeg mener, at vi i vores kommune skal give de unge mennesker noget helt andet end der før er set i Danmark, så er der grobund for vækst i vores kommune. Det kunne fx være at give de unge mennesker fri adgang til kollektiv trafik, så vores børn i udkantsområderne får mulighed for at socialisere sig det, de har lyst til og i den retning de har lyst til at udvikle sig i. Det kunne være sikre sig optimale IT- muligheder. Man kunne forsøge at tænke i helt nye baner mht. fx valgfags ordninger, hvor man evt. kunne lave et udvidet skolesamarbejde om udbud af valgfag i overbygningen, hvorved eleverne får større valgmuligheder.

Vi kunne begynde at markedsføre os som børnenes kommune fuldt ud. Jeg synes, vi skal se på muligheder frem for begrænsninger, vi skal på landkortet og profitere os for noget unikt. Vækst og begejstring skaber nye gode skatteborger til vores kommune.

Marianne Fyhn,
Skolebestyrelsesmedlem fra Hejnsvig Skole

____________________________________________________________

John og Laila Jørgensen - Robert og Birthe Dahl Nielsen - Martin og Gitte Mikkelsen - Lisbeth Hansen - Marianne Marcher - Kim og Lene Nielsen - Joan Bennetsen - Susanne Noesgaard Larsen skriver.

Det kan løbe en koldt ned ad ryggen, når man læser skolestruktur rapporten. At Hejnsvig skole evt. skal miste deres 7. klasser og opefter eller endnu værre at de mister fra 3. Klasse og opefter.


Vi snakker her om en skole, som er fuld af glade børn, der virkelig er godt med fagligt. Glade lærere, hvoraf nogle af dem har været der hele deres arbejdsliv. Det siger da ikke så lidt, det må jo betyde at skolen har noget at byde på.

Lærerne fornyer sig selv hele tiden igennem pædagogiske kurser for at følge med tiden. De har også en god kontakt med forældrene, for netop at deres børn har det godt i skolen.

Kan der så reelt spares – måske her og nu, men på længere sigt, så kommer der andre udgifter, så måske i sidste ende vil der ikke være sparet så frygtelig meget.

Der er mange mennesker, som bliver berørt af dette, bl.a. børn, forældre og medarbejdere på skolen. Men der er også andre borgere i Hejnsvig, som vil kunne mærke skolestrukturens kolde hånd, nemlig folk med huse, Brugsen og andre virksomheder. Brugsen vil miste indtægter, i værste fald lukke, husene i Hejnsvig vil falde i værdi og virksomheder vil miste indtægter.

Hejnsvig vil ende med at blive en soveby uden noget særligt at byde på, når der kommer tilflyttere.

Det er ikke kun skolen det går ud over, men en hel by – tænk lige over det…

Med venlig hilsen

John og Laila Jørgensen - Robert og Birthe Dahl Nielsen - Martin og Gitte Mikkelsen - Lisbeth Hansen - Marianne Marcher - Kim og Lene Nielsen - Joan Bennetsen - Susanne Noesgaard Larsen

______________________________________________________________

Anne Bøgh
formand for skolebestyrelsen
ved Hejnsvig skole. Skriver

Den fredag rapporten kom ud til os alle i Billund Kommune, blev jeg kontaktet af pressen og informeret om resultatet. Sikket et chok ! Hvilken retning mener Billund Kommune og politikerne at vores fælles samfund skal have ??

Jeg er bestyrelsesformand ved Hejnsvig skole og derfor selvfølgelig særligt optaget af, hvad skolestrukturkommissionen har tænkt om Hejnsvig Skoles fremtid.

Et af forslagene går på, at skolen kun skal have elever fra 0. – 2. klasse. Det er klart det første skridt mod en lukning af skolen. Jeg ved politikerne har sagt, at Billund Kommune har det antal skoler Billund kommune skal have, men det er jo kun til næste valg !

Det punkt, der omhandler, at overbygningen på Hejnsvig Skole skal flytte til Vorbasse, virker uigennemtænkt. HVAD TÆNKER I PÅ?

Eleverne trives jo bedst og udvikler sig bedst i nærmiljøet og desuden er mange forældre netop flyttet hertil for, at børnene skal vokse op i et mindre og trygt samfund.

Endvidere finder jeg det meget besynderligt, når ovennævnte forslag er taget med, da vi har både den fornødne plads og dygtige lærere, der har erfaring i at lave god undervisning også i udskolingen.

Hejnsvig Skole har de seneste år aflagt et godt og fornuftigt regnskab. Lærerne på Hejnsvig Skole arbejder hele tiden med at implementere indlæringsmetoder og undervisningsformer, der passer til nutidens børn.

Der er et fortrinligt samarbejde lærerne indbyrdes og med andre faggrupper. Desuden er der udviklet et godt samarbejde mellem Stenderup skole og Hejnsvig skole vedrørende overgangen fra Stenderup skoles 7. klasse til Hejnsvig Skoles 8. klasser.

Alle, der har deres daglige gang på skolen, synes det er ” en god skole ”. Kvalitet tager tid og vi er i gang med at høste igen. Jeg forstår ikke nogens interesser i at ødelægge dette!

Hvis det er på grund af faldende børnetal, man har disse overvejelser, kan man i rapporten læse, at det ikke er Hejnsvig, der leverer fødselsunderskuddet i Billund Kommune..

For området Hejnsvig, vil en beskæring/ lukning af skolen få følger for såvel kultur/ fritidsliv som erhvervsliv. Aktiviteterne lukker eller flytter, der er ingen tilflyttere mere og huspriserne falder drastisk. Resultatet er LANDSBYDØD. Dette ser vi alle i dagspressen andre steder i Danmark, behøver vi i Billund kommune at begå samme fejl !!?

Hvorfor ikke bevare den nuværende skolestruktur i kommunen? De angivne besparelser der er angivet i rapporten er så små, at man seriøst må overveje om det virkelig er værd at ofre så meget, for at få så lille en gevinst.

Hvis man virkelig har et ønske om øget bosætning i Billund Kommune, så er det her ikke måden at få det på!
Der er planlagt et borgermøde i Hejnsvig den 8. april, jeg vil opfordre alle til at møde op.

Med venlig hilsen
Anne Bøgh
formand for skolebestyrelsen
ved Hejnsvig skole.

_____________________________________________________________




Flyt til Hejnsvig
- se bolig og erhverv hos:
Byggegrunde


Din lokale butik



Kontakt webmaster