Genindvielse af Hejnsvig kirke 2016

Artikler og billeder fra genindvielsen af Hejnsvig kirke 2016

Keld Stampe skrev i Bilund ugeavis:

Hejnsvig - – Efter at have været lukket ned i godt halvandet år på grund af et større renoveringsarbejde, slog Hejnsvig kirke igen dørene op søndag kl. 10, hvor der var inviteret til officiel genindvielse og gudstjeneste.

- Der er ingen regel, der siger, at vi skal genindvie kirken, men vi gør det alligevel. For det er der tradition for i Ribe Stift, fortalte biskop Elof Vestergård, der forestod den officielle del.

Den smukke ceremoni startede med, at en procession, anført af biskoppen og provst Lilian Tyrsted, bar kirkens ”hellige kar” - dåbsfad, kalk, kande og disk - samt de hellige skrifter tilbage i kirken, hvor de efter et bestemt mønster blev overdraget til biskoppen og stillet på plads. Desuden med genvielse af kirkeorglet, salmesang samt oplæsning af tilhørende vers og bønner. Og med en afsluttende indvielsestale af Elof Vestergård.

En god halv times tid varede genindvielsen, og herefter var der gudstjeneste i kirken for første gang siden den 27. april. Den forestod provst Lilian Tyrsted.

Dagens festligheder blev afsluttet på Hejnsvig Hotel, hvor menighedsrådet var værter ved en omgang smørrebrød med mere.

Selve renoveringen af kirken beløber sig til godt tre millioner kroner.

_______________________________________________________

Klik på billederne for at se dem større.




Flyt til Hejnsvig
- se bolig og erhverv hos:
Byggegrunde


Din lokale butik



Kontakt webmaster