Nyt og orienteringer fra skolen.

Vær med til at holde området ved børnehaven og skolen pæn og ren!

Byens nye oase



Hejnsvig har med byggeriet af ny hal og børnehave fået en ny oase, den lille ”sø” ved stien mellem Bredgade og børnehaven. Et krav om opsamling af regnvand er afsættet for ideen om at skabe et smukt sted, hvor alle, både børn og voksne, kan udforske og følge årets gang i naturen. Her er anlagt finurlig bred samt plantet både træer og bunddække – og idé kan blive til virkelighed, men det kræver, at vi hjælpes ad.

Vi har i den forløbne uge genplantet træer og andre små planter, der er revet op af jorden, ryddet vandet for stolper, skrammel og affald samt lavet en afmærkning af det område, der ikke må betrædes, hvis planterne skal kunne gro.

Vi håber, at vi kan hjælpes ad med at holde vandet rent og give beplantningen mulighed for at få fat. Det gælder både i og uden for skoletid – og vi skal gerne have alle til at hjælpe til med at huske hinanden på, at passer vi på det, bliver det endnu et dejligt sted i Hejnsvig.

Børnehavens legeplads er også nytilplantet – og rigtig spændende, fordi den er ny. For at skåne beplantning og det nysåede græs vælger vi at låse de to låger mod stierne, og kun lågen ved hallen vil være åben for jer, der har ærinde ved børnehavens bagindgang.

Vi håber, at I reagerer, hvis I ser nogle gøre noget uhensigtsmæssigt, for det er nødvendigt, når vi gerne vil have en dejlig, pæn og ren by, skole og børnehave.

Venlig hilsen
Børne- og Ungeuniverset Hejnsvig

Marianne Nielsen
skoleleder

 

 

 

 

 

 




Flyt til Hejnsvig
- se bolig og erhverv hos:
Byggegrunde


Din lokale butik



Kontakt webmaster