Vorbasse/Hejnsvig Amatør mini-tri

Så blev det dagen, hvor Vorbasse Løbeklub og Hejnsvig Runners skulle holde vores første triatlon stævne . Det foregik i Vorbasse med udgangspunkt fra hallen .

Dagen startede kl. 7.00 med at forberede ruter og klargøre svømmehallen til deltagerne skulle ankomme kl.10.00. Vi afholdt infomøde  10.30  med alle deltager, så alle var forberedt på hvordan alt skulle forløbe.

For første hold gik starten kl.11.00 ….så var vi i gang, med det vi havde ventet spændt på i lang tid. Deltagerne skulle svømme 400 m i svømmehallen derefter løbe ud til deres cykler hvor de skifte om til cykling, før turen på  14,2 km skulle køres. Turen gik til Bække og retur til hallen,hvor der skulle skiftes til løb. En tur på på 4,2 km skulle tilbagelægges.

Tøj skift synes besværligt, når man er våd efter svømmeture og kroppen skal vende sig til en ny disciplin ved  hver skift, især ved skift fra cykel til løb, det var for nogen en udfordring.
Der var tilmeldt 30 deltager som gav os ros for vores initiativ og for vores afvikling af løbet, jeg tror alle havde en god dag, der blev i hvert fald udvekslet erfaringer og oplevelser om turen, som for de fleste var noget de ikke havde prøvet før.

Udstyret var også vidt forskellig, fra almindelige cykler til den rigtige cykel som var beregnet til den slags løb.

Meningen med løbet var da også at lave noget alle kunne være med til, bare for oplevelsens skyld, jeg tror mange kom derfra med en oplevelse som de vil kunne huske længe .  
Den hurtigste herre var Morten Bendix på 49.58   Nr. 2 var Torben Holt fra Hejnsvig på 54.05   Nr. 3 var Rune Dam på 56. 31 min.  Nr. 4 var Bjarne Schmidt Hansen fra Vorbasse på 56. 44

Den hurtigste dame var Heidi Bundgaard på 1.03.25  Nr. 2 var Pia Hatt på 1.05.28   Nr. 3 var Lone Hørup på 1.07.42  Nr.4 Marie Bundesen Hejnsvig på 1.07.48  
Hjælperne ved løbet var fra Vorbasse svømmeklub, Vorbasse løbeklub og Hejnsvig Runners som her skal have en STOR TAK for deres indsats for det kunne lykkes at få afviklet i god stil .