Spejderne indsamlede 50 juletræer




Igen i år - lørdag den 5. januar - har KFUM spejderne i Hejnsvig været rundt og indsamle juletræer!

- Vi ramte i år lige præcis 50 juletræer, fortæller Kamilla Plauborg Pedersen, der samtidig retter en tak til byens borgere.

- Vi er så taknemmelige for opbakningen, siger hun.

Pengene der kom ind ved tiltaget - 1250 kroner - går til det frivillige spejderarbejde, der hver uge foregår på Højvang!

- Her er der højt til loftet og plads til alle. Vi er en glad lille spejderflok, hvor der altid er plads til flere, slutter Kamilla Plauborg Pedersen.

 








den. 07.01.19 kl. 05:35
<- Tilbage til nyhedslisten