(Sognepræst og kunstanmelder Troels Laursen fra Ullits, Foulum og Svingelbjerg sogne i Himmerland udlægger den bibelske betydning af Anita Houvenaeghels altermaleri i Vesterhede Kirke)

Skulpturens egen tyngde og sorte farve trækker Jesu menneskelighed hel ned i øjenhøjde med menigheden, med mennesket. Jesu lidelseshistorie bliver en solidarisk – medmenneskelig - lidelse sammen med de mennesker, der gennem tiderne har lidt og de der vil komme til at lide.

Med Anita Houvenaeghels maleri som baggrund for skulpturen er dette trukket helt frem og står rent og tydeligt, samtidig med at maleriet med sine gyldne og lyse og opadhvirvlende farver trækker beskuerens blik opad, så det fastholdes på skulpturen og dens fortælling.

Med maleriet er der kommet endnu en fortælling om den kristne tro ind i alterudsmykningen. Troen på at himlen rører jorden. At Gud ser menneskets lidelse og sorg. Med maleriets opadstræbende bevægelse får skulpturens skildring af den menneskelige lidelse ikke lov til at stå alene tilbage som en skildring af det håbløse, men bliver også et billede på selve håbet. Håbet, der strækker sig opad mod himlen Og tilbage til menneskene, skildret gennem de jordfarver, der findes i den ”skysøjle”, der slynger sig op foran i billedet og som kunne være en henvisning til den skysøjle, som jøderne fulgte i ørkenen, så de atter kunne finde vej gennem mørket og den lidelse, deres vandring i ørkenen var (Anden Mosebog kap.13,21). Og når der samtidig i Anita Houvenaeghels skysøjle er både blåt og hvidt lys handler det indlysende om Guds nærvær.

Således også midt i mørket, som de gyldne solstråler i maleriet klart viser.

Alterpartiet fremstår herefter ikke længere som blot en fortælling, der ender med langfredagens mørke og håbløshed, men bliver nu også en skildring af påskemorgenens lys og glæde. Det er således blevet til en hel påskefortælling om det håb, der gør det muligt at leve midt i al lidelsen og smerten og alligevel tro på glæden.