125 har tilmeldt sig til borgermødet i hallen tirsdag.




 

Vi har ikke kvitteret for tilmeldinger til borgermødet på email. Der er nu 125 tilmeldte.

Kan vi få dig til at skrive på Bynettet  at vi har registreret alle de tilmeldinger der er kommet på mail og på telefon, men at de ikke får personligt svar.

Velmødt til et spændende møde.

Mødets program:

Lokalrådet og Billund Kommune inviterer til dialogmøde omkring udvikling af Hejnsvig.
Tirsdag den 26. novemberklokken 17:00-20:00 i Hejnsvig Hallen

 

Aftenens tema omhandler boligudvikling i byen, området omkring den kommende ny skole
og trafiksikkerhed. Du vil have mulighed for at gå i aktiv dialog omkring de forskellige temaer,
og komme med dit syn på Hejnsvigs fremtid. Vi byder på sandwich og vand i løbet af aftenen.
Tilmelding skal ske senest torsdag den 21. november på:
tilmelding1@billund.dk eller på tlf: 79727047
Har du spørgsmål, kan du kontakte plan@billund.dk
Sæt dit præg på Hejnsvigs fremtid!
PROGRAM
17:00 Velkomst og orientering:
- Nye projekter i Hejnsvig, bl.a. ny skole v. Borgmester Ib Kristensen
- Hejnsvig på toppen – dagens program v. Hejnvig Lokalråd
17:20 Workshop 1: (man kan deltage i 2 ud af 3 temaer i løbet af aftenen)
- Attraktiv boligudvikling:
Hvordan skal man bo i Hejnsvig? Hvordan styrker vi udbuddet af attraktive byggegrunde og
gode lejeboliger i byen? Hvordan gør vi byen attraktiv for tilflyttere?
- Sammenholdets by:
Skolen er omdrejningspunktet for hele byen. Hvordan styrker man sammenholdet på tværs af
familier, institutioner og fritid? Hvad skal der ske i området omkring skolen og bymidten?
- Trafiksikkerhed:
Hvordan øger vi trygheden og trafiksikkerheden i Hejnsvig? Er der steder i trafikken der er
utrygge, som I, som borgere gerne vil have ændret?
18:05 Pause m. sandwich
18:35 Workshop 2
- Attraktiv boligudvikling
- Sammenholdets by
- Trafiksikkerhed
19:20 Fælles opsamling
- Lokalrådet samler op på input fra de forskellige grupper
- Tak for i dag v. Ib Kristensen
Der tages forbehold for ændringer i programmet

 

 

 
   
 

 








den. 19.11.19 kl. 14:36
<- Tilbage til nyhedslisten