Corona-anbefalinger gælder i Billund Kommune fra 14. december




set med PDF

 
 
 
 
 
Corona-anbefalinger gælder i Billund Kommune fra 14. december
13.12.2021 16:23:19 | Billund Kommune

Ligesom 89 andre kommuner er Billund Kommune nu omfattet af sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at iværksætte tiltag i hele kommunen for at begrænse yderligere smittespredning.

 
 
 

Ligesom i 89 andre kommuner bliver borgerne i Billund Kommune nu opfordret til at være ekstra opmærksomme på at efterleve sundhedsmyndighedernes generelle smitteforebyggende anbefalinger for at begrænse smittespredning af covid-19.

Samtidig bliver borgerne opfordret til at lade sig teste (især hvis man har symptomer) og blive vaccineret mod covid-19.

Baggrunden er, at antallet af smittede i Billund Kommune mandag steg til en incidens på 417 (altså antal smittede pr. 100.000 indbyggere i den seneste uge), og dermed er kommunen blevet omfattet af sundhedsmyndighederne anbefalinger ved høj lokal smitte, hvilket 90 kommuner nu er.

Foruden de generelle anbefalinger til hele befolkningen iværksætter Billund Kommune forskellige tiltag på børneområdet.

I skoler og på dagtilbudsområdet vil børnene så vidt muligt blive holdt inden for egen stue eller stamklasse – også i frikvarterer, ligesom aktiviteter i SFO og fritidstilbud bliver organiseret, så børnene er i faste grupper af børn og pædagogisk personale.

For dagtilbud opfordres forældrene ligeledes til at aflevere og hente børn udendørs hvis muligt.

Endelig opfordres børn fra 12 år og op i både grundskoler, fritidstilbud, efterskoler og friskoler til at blive testet to gange ugentlig, hvis man ikke er vaccineret.

Desuden anbefaler Billund Kommune samtidig borgere i hele kommunen om at huske de gode råd til at forebygge smitte: Herunder at vaske/afspritte hænder, at hoste eller nyse i ærmet, at holde afstand i det offentlige rum og at undgå håndtryk og kram.

Tiltagene gælder fra tirsdag den 14. december.

 
 
 
 
Kontakter
 
 
 
 

Andreas Bjerre
Presse- og brandingchef

Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79

 
 







den. 15.12.21 kl. 16:33
<- Tilbage til nyhedslisten