Dejlig mad, herlig underholdning og masser af hygge




Det var med omtrent 100 deltagere, at der fredag aften var fællesspisning i Hejnsvig Forsamlingshus. Som altid med F.V. 90 og Hejnsvig IF som arrangører. Og alle hyggede sig.

Først med farsbrød samt diverse tilbehør til de voksne og pølsehorn og pizzastykker til børnene. Efterfølgende blev der budt på kaffe og småkager ligeom der var is til de mindste.

Og undervejs sørgede Bent Junker og datteren Kathrine for underholdning. Hyggemusik under middagen og efterfølgende herlig dansemusik og sang.

- Jeg synes, det gik rigtig godt. Vi har kun fået positive tilkendegivelser omkring maden og Bent og Kathrine gjorde det igen helt fantastisk. Så vi er rigtig godt tilfredse med aftenen, fortæller Bodil Strandhave fra arrangørgruppen.

Klik på billederne og mærk hyggen.   








den. 04.02.19 kl. 16:07
<- Tilbage til nyhedslisten