Kom helt gratis til top-håndbold i Magion




GGIF's 2. divisions håndbold herrer står overfor noget af en opgave. Holdet er fortsat med i pokalturneringen og næste modstander i turneringen er ingen ringere Ålborgs danske mestre.

Kampen spilles i Magion i Grindsted den 24. februar kl. 19.00.

De danske mestre kommer til Grindsted midt i et hårdt program, der onsdag den 19. februar sender dem til Fredericia til ligakamp og herfra på langfart til Zagreb for at spille Champions League mod Zagrab lørdag den 22. februar. 

Både Fredericia og Zagreb er kendt for et hjemmepublikum, der går til vaflerne for at skabe stemning, så der bliver noget at leve op til for publikum i Grindsted. Så for at få flest mulig i hallen til at skabe stemning, men også for at give borgerne i Billund Kommune en mulighed for at se tophåndbold på hjemmebane, har Billund Kommune valgt at købe kampen og give mulighed for fri entre til alle.

Kom frisk - der skal fuld knald på lægterne.








den. 15.02.20 kl. 10:13
<- Tilbage til nyhedslisten