Nye jobmuligheder for de 15-17 årige




Robert Terkelsen

I bestræbelserne på at tiltrække flere unge til SOSU området i Billund Kommune, blev det på et møde i Voksenudvalget den 21. januar 2019 besluttet, at køre et pilotprojekt med ansættelse af unge i et fritidsjob på plejecentrene i Billund Kommune.

Fritidsjobbene bliver slået op i løbet af foråret, og målet er, at få ansat fire unge inden sommerferien. Der vil blive kigget efter unge, der har let til smil, unge, der er åbne og har lyst til at snakke og hygge med ældre mennesker.

Voksenudvalget vil sidst på året tage stilling til, om fritidsjobberne skal fortsætte efter pilotprojektets slutning med udgangen af 2019.

- Jeg håber, de unge i fritidsjobbet vil opleve og samtidig observere, hvad personalet laver og på den måde lære faget at kende og måske vælge SOSU uddannelsen, siger formand for Voksenudvalget Robert Terkelsen.

Du kan løbende læse mere om fritidsjobbet på billund.dk eller Facebook siden ”Bliv SOSU elev i Billund Kommune”.

 








den. 08.02.19 kl. 10:29
<- Tilbage til nyhedslisten