Sangaften v/Karen og Leon Kragh den 27.9.22




Tirsdag den 27. september kl. 19.00 

Står Karen og Leon Kragh for en sang- og musikaften i Sognehuset, hvor de både vil spille og synge for os og sammen med os. Leon spiller akustisk guitar og synger. Karen spiller harmonika. Karen og Leon har spillet sammen de seneste 20-25 år.

Karen beskriver her, hvad musikken har betydet og betyder for dem: ”Musikken har givet os mange fornøjelige timer. De første år var det kun som hjemlig hygge, men efterhånden blev vi spurgt, om vi havde lyst til lige at spille lidt her og der. Og det gør vi så stadig, - og vi gør det gerne! 

Det med musikalsk udfoldelse er fantastisk. Uanset hvordan humøret er, når man starter, så er det altid højere, når man slutter. Og vil man lige spille en time, så forsvinder der ofte 2 eller 3. 

Vi spiller det musik, vi selv godt kan lide - og det spænder ret bredt: gamle revyviser, højskolesange, country, pop, 60’er- og 70’er hits m.m. Derudover har Leon selv skrevet nogle sange, der også blandes i.”

 

Der kan købes kaffe og kage til en 20’er. 

 








den. 11.09.22 kl. 18:35
<- Tilbage til nyhedslisten