Sommerferieposer til børnene fra biblioteket




Igen i år tilbyder børnebiblioteket at sammensætte en sommerferiepose med bøger, lydbøger, film, musik og elektroniske spil til dit barn. Det eneste, man skal gøre, er at udfylde en blanket, der findes på bibliotekets hjemmeside, billundbib.dk.  Her angiver man barnets alder, og man kan skrive hvilke slags materialer, der skal i ferieposen, men man kan ikke komme med specifikke ønsker.

Sommerferieposerne kan bestilles fra mandag d. 24. juni til og med lørdag d. 6. juli.

Poserne kan afhentes i MAGION Biblioteket eller på Billund Bibliotek i den betjente åbningstid fra torsdag d. 27. juni til og med lørdag d. 3. august.

Børnebibliotekerne har i flere år lavet sommerferieposer til børn mellem 0 og 14 år. Sidste år tog 142 børn i kommunen imod tilbuddet og drog på ferie eller hyggede sig hjemme med de bøger og andet, der var fundet til dem. Mange af børnene sagde, at det var lige som at få en lykkepose.

Børnene får udleveret bøgerne m.m. i en stor mulepose, som de kan farvelægge med tekstiltuscher – og posen må de selvfølgelig beholde.








den. 23.06.19 kl. 07:25
<- Tilbage til nyhedslisten